OM

Rye Kreativitet

Velkommen til mit kreative univers, som primært omhandler hækling. Men da jeg ikke kun hækler, kan der også snig sig andre kreative ting ind.

Jeg har hæklet siden 2013, hvor jeg via google og youtube lærte mig selv at hækle. Siden har jeg hæklet i perioder – hvor perioderne er blevet længere og længere, for til sidste at være en store del af min hverdag.

Da jeg er selvlært hækler, har jeg lavet mange klassiske begynderfejl fordi mange opskrifter er skrevet til folk med hækleerfaring. Jeg ønsker at lave opskrifter der henvender sig til både den øvede og uøvede hækler. Der vil derfor på sigt blive udgivet begyndervenlige hækleopskrifter, som er mere udførligt beskrevet en almindelig opskrifter.

Om mig

Jeg hedder Anita Rye og er 37 år (1982) og bor i Odense.

Jeg er uddannet kemiingeniør og arbejder som rådgivende ingeniør, hvor jeg arbejder med rensning af spildevand og udnyttelse af vigtige ressourcer.

Ved siden af mit arbejde nyder jeg også at dyrke sport hvor gymnastik, styrketræning, yoga og spinning er blandt mine favoritter. Desværre har jeg en kronisk rygskade, som gør, at jeg ikke kan holde til alle typer af sport, samt at jeg har brug for mere hvile end tidligere. Hækling og strik passer rigtig godt ind i mine pauser på sofaen.

 Mine andre kreative sysler

  • Stik: Selv om jeg elsker at hækle, så er der bare nogen ting der er flotte i strk. Jeg har strikket lidt som barn, men har i 2018 kastet mig over selvlært strik.
  • Papirklip: I en alder af 10 år fik jeg øjnene op for papirklip og har i mine yngre dage lavet mange papir uroer, bordkort og invitationer. Idag bliver det kun til invitationer og bordkort til større fester.
  • Støbning af lys: Jeg har de seneste år lavet bloklys af lysrester, samt sjove gelelys.