Det er snart sommer, og opskriften på de skønne hæklede blebukser, som kaldet vævehæklede shorts, er ved at blive testhæklet at dygtige testhæklere, og opskriften vil snart kunne findes i shoppen.
Opdatering: Opskriften kan købes her https://ryekreativitet.dk/vare-kategori/kobe-haekleopskrifter/boernetoej/vaevet-haekling/
Jeg er gået igang med at designe en serie af hæklet børnetøj i det virkelig flotte mønster der hedder vævehækling (et simpelt mønster i kombination af luftmasker og fastmasker). Testhæklere er næsten færdig med at testhækle de skønne short og er så småt også igang med at testhækle bukserne. Indenfor de næste 14 dage forventer jeg at opskriften på shorts ligger klar i shoppen og der vil i den forbindelse også snart komme en konkurrence på Instagram og facebook, hvor det er muligt at vinde opskriften med tilhørende garn.
Opskriften er designet til størrelse 0-36 mdr. og til Hjertegarn Extrafine Merino 150 (150m pr. 50g), men kan også hækles i tilsvarende garn med samme høje elasticitet som uld og merino uld (fx bolund/uld eller bomuld/merino uld). Jeg anbefaler ikke bambus og akryl eller blandingsgarn indeholdende disse garntyper, da de har en lav elasticitet og dermed vil gøre din rib meget slap, og samtidig kunne give dig udfordringer med at ramme hæklefastheden i opskriften.
Skulle du have lyst til at lave de søde shorts i et garn som har en anden elasticitet, så har jeg lavet en vejledning bagerst i opskriften, så den lidt øvede hækler nemt kan tilrette opskriften så den passer 100% til garnvalg, ønskede nålstørrelse og hæklefasthed.
Indtil opskriften er klar, må i nøjes med de skønne billeder jeg har fået af testhæklerne. Følg med på Instagram hvis du vil se testhæklernes resultater, deltage i konkurrence og opdateres når opskriften ligger klar i shoppen.
Nedenfor er der billeder fra @RyeKreativitet @Heidishaeklerier @Kreatossetmor @Mamamutti.dk @Krea_tosse