Udgivet i 4 kommentarer

Hækleopskrift på giraffen Gumle

Jeg har for nyligt hæklet Giraffen Gumle til en sangkuffert. Hækleopskriften var af Gitte Dyrbye Olesen og fra www.hækleopskrifter.dk
Gittes version er ret stor og hæklet i nål 5 mm. Jeg anvendte 8/4 bomuldsgarn med nål 2,5 mm. Min giraff blev 25-30 cm høj, hvilket jeg fortsat synes er lige i overkanten til en sangkuffert. Siden har jeg lavet en giraf, hvor jeg har tilpasset Gittes opskrift, så den i stedet bliver 16 cm høj. Jeg har norteret hvad jeg har gjort, hvis der er andre der vil lave den søde giraf i en mindre version.


Jeg har begge gange hæklet i to tråde i stedet for at hækle brune pletter og montere efterfølgende. Jeg synes personligt det ser fedt ud med to tråde, men jeg vil ikke anbefale det til en nybegynder eller en med dårlig tålmodighed 🙂

Jeg har hæklet i 8/4 bomuldsgarn fra KJ Strik i farve brun (nr. 06) og karrygul (nr. 34). Specielt den karrygule farve er jeg helt tosset med, da det giver en virkelig autentisk farve til en giraf.

Den tilpassede opskrift

Nedenfor ses den tilpassede opskrift. Hvis du har brug for mere forklaring eller flere billeder til hjælp til montering, så synes jeg du skal se på den originale opskrift, hvor der er mange gode forklaringer og billeder.

Krop og hals:
1) Magisk ring (MR) med 6 fastmasker (fm) i gult garn, luk ringen med en kædemaske (km)
2-9) Udtag med 6 fm (jævnt fordelt) for hver omgang, så du har henholdsvis 12, 18, 24, 30, 36, 42, 48 og 54 fm pr. omgang
Hvis du hækler med to farver, så er det denne runde du starter med at anvende brunt garn.
10) Fm i alle maske (m) (54)
11) 19 fm, 2 fastmasker sammen (fm sm), 6 fm, 2 fm sm, 6 fm, 2 fm sm, 17 fm (51)
12) 2 fm sm, 8 fm, 2 fm sm, 7 fm, 2 fm sm, 5 fm, 2 fm sm, 5 fm, 2 fm sm, 5 fm, 2 fm sm, 9 fm (45)
13) 2 fm sm, 7 fm, 2 fm sm, 6 fm, 2 fm sm, 4 fm, 2 fm sm, 4 fm, 2 fm sm, 4 fm, 2 fm sm, 8 fm (39)
14) 2 fm sm, 6 fm, 2 fm sm, 5 fm, 2 fm sm, 3 fm, 2 fm sm, 3 fm, 2 fm sm, 3 fm, 2 fm sm, 7 fm (33)
15) 12 fm, 2 fm sm, 2 fm, 2 fm sm, 2 fm, 2 fm sm, 11 fm (30)
16) 2 fm sm, 5 fm, 2 fm sm, 3 fm, 2 fm sm, 1 fm, 2 fm sm, 1 fm, 2 fm sm, 2 fm, 2 fm sm, 6 fm (24)
17) 2 fm sm, 4 fm, 2 fm sm, 2 fm, 2 fm sm, 1 fm, 2 fm sm, 1 fm, 2 fm sm, 1 fm, 2 fm sm, 3 fm (18)
Put evt. fyld i kroppen nu og så put fyld i løbende efterhånden som halsen hækles.
18-19) Fm i alle m (18)
20) 2 fm sm, 1 fm i alle m (17)
21) Fm i alle m (17)
22) 2 fm sm, 1 fm i alle m (16)
23-25) Fm i alle m (16)
26) 2 fm sm, 1 fm i alle m (15)
27) Fm i alle m (15)
Bryd garnet med gem en lang garnende til montering af hovedet.

Hæklet giraf med to farver / tråde.

Ben (4 stk.):
1) MR med 5 fm i brunt garn, luk ringen med en km
2-4) Udtag med 5 fm (jævnt fordelt) for hver omgang, så du har henholdsvis 10, 15 og 20 fm pr. omgang
5) Fm i alle m (20)
Skift til gult garn.
6) Fm i alle m (20)
7) Indtag med 5 fm (jævnt fordelt) (15)
8) Fm i alle m (15)
Bryd garnet, men gem en lang garnende til montering.

Horn (2 stk.):
1) MR med 5 fm i brunt garn, luk ringen med en km
Skift til gult garn.
2-5) Fm i alle m (5)
Bryd garmet, men gem en lang garnende til montering.

Øre (2 stk.):
1) 5 luftmasker (lm) i gult garn (5)
2) Fm i 2 m fra nålen, fm i resten af m (4)
Husk en lm hver gang du vender.
3-4) Fm i alle m (4)
5) 2 fm i næste m, 2 fm, 2 fm i næste m (6)
6) Fm i alle m (6)
7) 2 fm sm, 2 fm, 2 fm sm (4)
8) Fm i alle m (4)
9) 2 fm sm, 2 fm sm (2)
10) 2 fm sm (1)
Bryd garnet, men gem en lang garnende til montering.
På den originale er der hæklet fm hele vejen rundt om hver øre, dette glemte jeg at gøre på min version.

Øjenlåg (2 stk.):
1) MR med 3 fm i gult garn (3)
2) 2 fm i hver m (6)
For at få øjenvipper klippes et stykke sort plysgarn og lægges dobbelt, hvorefter det syes fast på øjenlåget.

Hoved:
Laves identisk med den originale opskrift, men hvor der startes med 5 fm i stedet for 6 fm.
1) MR med 5 fm i gult garn, luk ringen med en km (5)
2-4) Udtag med 5 fm (jævnt fordelt) for hver omgang, så du har henholdsvis 10, 15 og 20 fm pr. omgang .
5) Fm i alle m (20)
6-7) Indtag 5 fm for hver omgang, så du har henholdsvis 15 og 10 fm pr. omgang.
8) Fm i alle m (10)
9-17) Udtag fm (jævnt fordelt) for hver omgangen, så du har henholdsvis 12, 15, 18, 20, 22, 25, 27, 28 og 30 fm pr. omgang
18) Fm i alle m (30)
19-21) Indtag med 5 fm (jævnt fordelt) for hver omgangen, så du har henholdvis 25, 20 og 15 fm pr. omgang
Fyld hovedet med fyld og indsæt sikkerhedsøjne inden hullet lukkes.
22-23) Indtag med 5 fm (jævnt fordelt) for hver omgang, så du har henholdsvis 10 og 5 fm pr. omgang
Bryd garnet og hæft enderne.

Montering:
1) Monter øjenlåg, horn og øre på hovedet. Træk monteringsgarnet ud i bunden af hovedet.
2) Sy evt. næsebor og glad mund (det har jeg undladt). træk monteringsgarnet ud i bunden af hovedet.
3) Bind knude på alle garnenderne.
4) Sy hovedet fast på halsen, med garnenderne gemt inde i halsen af giraffen.
5) Monter benene under giraffen – sørg for at de forreste ben sidder langt nok fremme til at giraffen ikke vælter forover. Træk monteringstrådene ud gennem bagende hvor du gerne vil have halen til at sidde.
6) Flet de fire monteringstråde til en hale, bind knude og klip. Sørg for at klippe så du får en lang “dusk” på halen.




4 tanker om “Hækleopskrift på giraffen Gumle

  1. Sikke en fin giraf.
    Jeg synes dog jeg har svært ved at se hvorfor du hækler med gult garn og hvornår du hækler med brunt garn….
    Er det bare mig, eller er der er fif så jeg kan se hvor du bruger hvad???

    1. Hej Tina. Der er simpelthen ikke et system, jeg har bare gjort det sådan lidt som jeg synes – og da jeg ikke har skrevet det ned, har jeg heller ikke lavet en vejledning til farveskift. Jeg bruger hele tiden de samme to garn (de følger med på bagsiden), og så ser jeg mønstret an løbende. Jeg håber det giver mening.
      Anita

  2. Tusind tak for svar.
    Jeg er i fuld gang. Kan dog ikke få omgang 16 til at passe?

    1. Hej Tina
      Dejligt du er i fuld gang (du er nok også færdig nu).
      Du har helt ret i at der er fejl i omgang 16 – der mangler 6fm til sidst i omgangen. Mange tak, jeg får lige opdateret opskriften.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *