Jeg har ladet mig inspirere af den sjældne blæksprutte som hedder “Dumbo” (Dumbo Octopus), hvorfor mit “vilde dyr” tema skulle være en hæklet elefant aka en Dumbo Octopus.
Jeg synes selv den er blevet ret sød, og jeg har heldigvis skrevet ned undervejs. Så hvis I har lyst til at lave den søde elefant (med eller uden fangarme), så er I hjulpet lidt på vej.
Elefontsprutten hækles ud i et uden at bryde garnet (foruden ørene). Jeg har hæklet i 8/4 Sunkissed bomuldsgarn fra Scheepjes og brugt nål 3 mm.
Hoved:
1) Start med en magisk ring med 6 fastmasker (fm), luk ringen med en kædemaske (km) (6).
2-7) Udtag 6 fm jævnt fordelt over hver omgang, så du har 12, 18, 24, 30, 36 og 42 masker pr. omgang.
8-12) Fm i hver maske (42)
13) Indtag 6 fm jævnt fordelt (36)
14) Fm i hver maske (36)
15) Indtag 6 fm jævnt fordelt (30)
16) Fm i hver maske (30)
(17) Indtag 6 fm jævn fordelt (24)
Nu sætter du to markører fast for at synliggøre hvor din snabel skal være. Der skal reserveres 7 masker til snablen, hvorfor der skal være 5 masker imelelm dine to markører.
Forberedelse til snabel og fangarme:
1) Sørg for at vende retsiden udad. I denne runde hækles der kun i den forreste (yderste) maske, foruden når der hækles lm. Start i masken lige inden maskemarkøren der viser hvor snablen skal være.
2) Lav 1 fm, 3 luftmasker (lm) bagom snablen, 16 fm.
3) 1 fm i første fm fra runde 2, 3 km i de 3 lm fra runde 2.
Fangarme:
Du har 17 fm hvor der skal være 4 fangarme. Hver fangarm bruger 3 maske, dvs 12 masker i alt. Der hækles derfor 1 km, fangarm i 3 fm (se vejledning nedenfor), 1 km, fangarm i 3 fm, 1 km, fangarm i 3 fm, 1 km, fangarm i 3 fm, 1 km.
Fangarme:
1) 3 fm, 1 lm til at vende
2) 3 stangmasker
3) 32 lm, 1 fm i 2 maske fra nålen, 10 fm, 10 halvstangmasker, 10 stangmasker.
4) Hæft fangarmen på de 3 stangmasker fra 2. række på følgende måde: slå tråden om nålen (du har to løkker på nålen), stik nålen igennem den midtester af de 3 stangmaske, slå tråden om nålen og træk igennem masken (du har nu 3 løkker på nålen), slå tråden om nålen og træk igennem de to løkker på nålen (du har nu 2 løkker på nålen). Stik nålen igennem den sidste stangmaske fra 2. række, slå tråden om nålen, træk tråden igennem masken (du har nu 3 løkker på nålen). Slå tråden om nålen og træk igennem alle 3 løkker på nålen.
5) 2 km ned langs fangarmens række 1 og 2.
HUSK at lav en km inden du laver næste fangarm.
HUSK at du ikke skal brude garnet, da der hækles direkte videre fra fangarme til snabel.
Snabel:
Fjern dine maskemarkører.
Du er nu klar til at hækle første omgang af snablen.
1) Hækkel 3 fastmasker rundt om de 3 lm/km der er lavet bagved snablen, 1 fm i km inden din 1. snabel, 7 fm i de fastmasker hvor du har haft maskemarkører, 1 fm i km efter din 4. snablel (12)
Der skal nu hækles 11 omgange, hvor der løbende tages masker ind. Der må kun tages 1 maske ind pr. omgang og indtagningen skal altid foregå på bagsiden. I alt skal der indtages
2) Ingen indtagnign (12)
3) 1 indtagning (11)
4-5) Ingen indtagning (11)
6) 1 indtagnign (10)
7) Ingen indtagning (10)
8) 1 indtagning (9)
9) 1 indtagning (8)
10) Ingen indtagning (8)
11) 1 Indtagning (7)
12) 1 indtagning (6)
13) Udtagning i hver maske (12)
14) Km, bryd garnet og hæft enden
Øre (2 stk.):
1) Start med en magisk ring med 6 fm, luk ringen med en km (6).
2-5) Udtag 6 fm jævnt fordelt over hver omgang, så du har 12, 18, 24 og 30 masker pr. omgang.
6) 1 fm i hver maske (30)
Bryd garnet, monter ørene og hæft garnenderne.
Stødtænder (2 stk.):
Hækles i hvid garn med nål 2 mm.
1) Start med en magisk ring med 5 fm, luk ringen med en km (5)
2-3) 1 fm i hver maske (5)
4) 2 indtagninger, 1km
Brydgarnet og monter stædtænderne.
Bund:
1) Start med en magisk ring med 5 fm, luk ringen med en km (5).
2) Udtag 6 fm jævnt fordelt over hver omgang, så du har 10, 15 og 20 masker pr. omgang.
Afslut med 1 km, bryd garnet og monter bunden fast i de frie masker fra omgang 1 fra “Forberedelse til snabel og fangarme”. Inden hullet lukkes til, fyldes sprutten med fyld og sikkerhedsøjne monteres.