Jeg er uddannet kemiingeniør og arbejder til dagligt med rensning af spildevand og håndtering af spildevandsslam – og i den forbindelse arbejder jeg også med mikroplastproblematikken.
Der er mange gode grunde til at hækle og strikke karklude i bomuld – men at undgå mikroplast til vandmiljøet, er ikke en af dem!
Jeg synes, at det er ærgeligt at mange er forkert oplyst omkring mikroplast – og jeg vil derfor forsøge at klæde alle jer hæklere og strikkere på med den nyeste viden, uden at det bliver alt for teoretisk 🙂
Mikroplast fjeres i rensningsanlæg
Når vi vasker tøj og vrider karklude, som er lavet af et syntetisk materiale, vil små stykker plastik – også kaldet mikroplast, blive overført til vandet og udledes via husstandens spildevand.
Spildevandet ledes til et rensningsanlæg, og her har nyeste forskning vist, at rensningsanlæggene er i stand til at fjerne >98% af mikroplasten fra spildevand, hvormed <2% ender i vandmiljøet.
Ledes alt spildevandet til et rensningsanlæg?
Langt største delen gør, men under kraftig regn kan der forekommer overløb, hvor noget af spildevandet ledes med regnvandet ud i vandmiljøet. Derudover er der enkelte husstande, der ikke er tilsluttet et stort rensningsanlæg.
Hvor ender mikroplasten så?
Størstedelen af den mikroplast som ledes til et rensninganlæg ender i spildevandsslammet. I danmark bliver 60-70% af alt spildevandsslam spredt ud på landbrugsjorden som gødning – her kan den potientielt ende i fødekæden. Den resterende spildevandsslam brændes (primært i Hovedstadsområde), hvor mikroplasten nedbrydes.
Er det et problem, at der er mikroplast i den spildevandsslam som spredes på landbrugsjorden?
Det ved man ikke på nuværende tidspunkt. Der bliver lavet rigtig mange undersøgelser og fælles for dem alle er, at de ikke viser et entydigt svar. Fx er der i et studie fundet mere mikroplast i jord der ikke gødes med spildevandsslam, end jord der har været gødet med spildevandsslam i mange år.
Jeg har for nyligt selv deltaget i et studie med på regnorme som viste, at regnormene gerne vil leve i jord med mikroplast (med mindre der blev tilsat overdrevet meget mikroplast til jorden). Samme undersøgelse viste ingen effekter på vækst og overlevelse af regnormene, selv ved høje koncentrationer af mikroplast i jorden.
Er mikroplast et problem?
Mikroplast er et kæmpe problem – specielt i verdenshavene. Men vi skal passe på, at vi ikke forveksler et “plast” problem i verdenshavene, med et “mikroplast” problem. Plast i verdenshavene er et stort problem, og alt det plast der flyder rundt i havene nedbrydes til mikroplast.
Et andet stort problem, er den mikroplast som tilledes vandmiljøet via alt vores regnvand. Her vurderes bildæk at være en stor synder. Kunstgrænplaner er ligeledes på listen. Der er derfor flere der begynder at lede regnvand fra kunstgræsplaner til renseanlæg, samt se på mulighederne for bedre rensning af regnvand.
Sidste men ikke mindst, så er et af de største problemer at der er så meget vi ikke ved om mokroplast, samt at der er problemer med at udvikle analysemetoder, som reelt kan måle antal og mængde af mikroplast, hvilket ikke gør problematikken lettere.
Skal jeg så stoppe med at hækle og strikke mine karklude?
NEJ NEJ NEJ NEJ
Der er så mange gode grunde til at lave dem selv!!
Og selv om mikroplast fra syntetiske karklude, som udgangspunkt, ikke ender i vandmiljøet. Så er forskere og ekspertere fortsat ikke sikker på om mikroplast i spildevandsslam kan være et problem for dyr og mennesker.
