Hækleopskrift på vævehæklede shorts

40,00kr.

Hækleopskrift på vævehæklede shorts i størrelse 1 mdr. – 3 år.

Beskrivelse

Sværhedsgrad: 3 af 5

De vævede shorts er en del af en serie hæklet børnetøj i det mønster, der hedder vævet hækling. Bukser og shorts er de første, der er udgivet. Shortsene hækles ud i et fra top og ned gennem det ene ben, hvorefter det andet ben hækles for sig. Der er derfor minimalt med montering.

Efter køb modtages en email med et link, hvorfra opskriften kan downloades 

Størrelse:
0-1 mdr. (1-3 mdr.) 3-6 mdr. (6-9 mdr.) 9-12 mdr. (12-18 mdr.) 2-3 år
56 (62) 68 (74) 80 (86) 92-98

Taljemål: 45 (46) 47 (48) 49 (50) 51-52 cm

Garn:
Hjertegarn Extrafine Merino 150 (150 m pr. 50 g) eller tilsvarende garn, som har en høj elasticitet (fx uld eller uld/bomuld).
TIPS til valg af garn: Uldgarn (og speciel gode kvalitets uldgarn) har en høj elasticitet, sammenlignet med andre garntyper som fx akryl, bambus og blandingsgarn indeholdende disse garntyper. Jeg kan ikke anbefale garntyper med lav elasticitet, da du vil få svært ved at ramme hæklefastheden, med mindre du anvender en meget lille hæklenål (mindre end 2 mm). Nogle kvaliteter af ren bomuld kan anvendes med en mindre nål, men du vil have lettere ved at ramme hæklefastheden, hvis du vælger en blanding af bomuld og uld. Hvis du er øvet hækler og ønsker at hækle opskriften efter et garn, hvor du ikke kan ramme hæklefastheden, så læs min vejledning bagerst i opskriften. Her er der tips til, hvordan du relativt nemt kan tilpasse opskriften, så den passer til dit garnvalg, ønskede hæklenålstørrelse og hæklefasthed.

Nål:
Str. 3,5 og 4 mm

Hæklefasthed:
Rib v/fm i bml (nål 3,5 mm): 38 rækker = 10 cm
Vævehækling (nål 4 mm): 15 fmlm = 10 cm
TIPS til hæklefasthed: Du kan med fordel teste din hæklefasthed samtidig med, at du hækler ribkanten i taljen, og du behøver derfor ikke lave en hækleprøve inden du går i gang. Se beskrivelse under afsnittet ”Rib i taljen”.

Garnforbrug:
100g (100g) 100g (100g) 150g (150g) 200g

Masker / forkortelser:
Maske (m)
Luftmaske (lm)
Kædemaske (km)
Fastmaske (fm)
Bagerste maskeled (bml)
Vævet hækling (fmlm)
Række (rk.)
Omgang (omg.)
Gentagelser (*…*, gentag X gange)

Vævet hækling:
Vævet hækling er et nemt mønster, som jeg har forkortet fmlm, da man skiftevis hækler en fm og en lm. Mønstret laves forskudt for hver omgang ved, at fm laves omkring lm fra forrige omgang.

Se de forskellige versioner af vævehæklede bukser og shorts under #vævehækledebukser og #vævehækledeshorts på Instagram.

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Hækleopskrift på vævehæklede shorts”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *