Udgivet i Skriv en kommentar

Hækleopskrift på solstråle sol til sangkuffert

ene i den senste sangkuffert var en sol – da der findes så mange gode børnesange om solen. Solen tager ikke lang tid at hækle og er begyndervenlig. Solstrålerne er hæklet i Creative Bubble garn fra RICO Design, som er et polyestergarn, som kan anvendes til at hækle skuresvampe og badesvampe. Garnet giver en utrolig god effekt på solstrålerne, og kradser ikke – selv om garnet også kan anvendes til skuresvampe.

Hæklet sol i organge med gule stråler. SOlen har øjne, mund og øjenbryn.
Læs mere Hækleopskrift på solstråle sol til sangkuffert
Udgivet i Skriv en kommentar

Hækleopskrift på tyk kat til sangkuffert

“Se den lille kattekilling” er en af de populære sange til sangkuffert. Solid and Marl har lavet en engelsk gratis opskrift på en rigtig sød tyk kat. Jeg har ladet mig inspirere fra Solid og Marls kat, men tilpasset den til en lille tykke kat, som passer perfekt i en sangkuffert.

Garn: Den lysebrunebrune farve er Scheepjes Stonewashed 78% bomuld og 22% akryl (130g pr. 50g). Den gule/orange/mørkebrune farve er Scheepjes Sunkissed bomuld (170g pr. 50g). Lidt sort garn til mund/snude.

Materialer: Nål (2,5 mm), tynd lædersnor, 2 sikkerhedsøjne (6 mm), fyld og piberenser

Læs mere Hækleopskrift på tyk kat til sangkuffert
Udgivet i 4 kommentarer

Hækleopskrift på giraffen Gumle

Jeg har for nyligt hæklet Giraffen Gumle til en sangkuffert. Hækleopskriften var af Gitte Dyrbye Olesen og fra www.hækleopskrifter.dk
Gittes version er ret stor og hæklet i nål 5 mm. Jeg anvendte 8/4 bomuldsgarn med nål 2,5 mm. Min giraff blev 25-30 cm høj, hvilket jeg fortsat synes er lige i overkanten til en sangkuffert. Siden har jeg lavet en giraf, hvor jeg har tilpasset Gittes opskrift, så den i stedet bliver 16 cm høj. Jeg har norteret hvad jeg har gjort, hvis der er andre der vil lave den søde giraf i en mindre version.


Læs mere Hækleopskrift på giraffen Gumle
Udgivet i Skriv en kommentar

Hækleopskrift på bien Bob til sangkuffert

Hækleopskriften på Bien Bob er nu færdig 🙂

Jeg har for nyligt lavet en sangkuffert til min nevø – og i den forbindelse har jeg lavet denne søde hæklede bi til sangen “Sur sur sur lille bi omkring”. Inde i biens hoved er en lille rasleboks.

Jeg har længe lovet at dele opskriften, men har været lidt presset på tid. Men nu er den her, og jeg håber I får glæde af den.

Opskriften finder du her Hækleopskrift_bien_Bob

Læs mere Hækleopskrift på bien Bob til sangkuffert

Udgivet i Skriv en kommentar

Hæklet sangkuffert – Se min kjole

Jeg er igang med at lave en sangkuffert – og faldt hurtigt for at hækle de små søde kjoler til sangen “Se min kjole”.

 

Mange har lavet den smarte løsning med at sætte en snor i kufferten, så kjolerne kan sættes op med små tøjklemmer. Jeg er dog lidt bekymret i forhold til om klemmerne bliver væk – eller kan ende i munden på den lille ejer af kufferten.

Jeg har derfor prøvet om kjolerne i stedet kan hænges op med velcro – og synes selv løsningen er blevet god.

Jeg har købt “Gribebånd Rondeller” i Panduro Hobby, som indeholder selvklæbende runde velcro rondeller. Den ene del har jeg limet fast i låget med superlim. Den anden del (den bløde af dem), er limet fast på kjolerne med superlim.

Da jeg gav kufferten i gave, var de små kjoler det første den 1 årlige gav sig i kast med, så det virkede helt efter hensigten.

Hvis I prøver ideen af – så vis mig gerne jeres resultater på Instagram 🙂

  

Den færdige sangkuffert

Den færdige sangkuffert med kjoler, bi, elefant, chokolademand, edderkop, bus, bjørn, mariehøne, kat og æble. På min instagramprofil @RyeKreativitet er der link til de fleste af opskrifterne.

Hæklet sangkuffert med kjoler, dyr, chokolademand, bus og æble